Nyheder

22. juni 2018









Landbruget kan ikke undvære EU

Det fastslog Bent Claudi Lassen i sin tale på det Det Østjyske Dyrskue i Horsens

- EU´s fælles landbrugspolitik er afgørende for dansk landbrug. Danske landmænd er de landmænd i Europa, der har størst glæde af, at den store eksport af europæiske fødevarer til verdensmarkedet fastholdes.

Det sagde Bent Claudi Lassen, tidligere formand for Danish Crown, i sin dyrskuetale på Det Østjyske Dyrskue i Horsens den 15. juni. Han er i dag bestyrelsesmedlem i en række bestyrelser, der beskæftiger sig med at understøtte nye innovative idéer og virksomheder.

-EU har stor betydning, når det gælder global afsætning med færrest mulige restriktioner, når det gælder EU´s indre marked og når det gælder forhandlings-power over for specielt USA og Kina, lød det fra Bent Claudi Lassen, der tog udgangspunkt i en række udtalelser fra den nye miljø- og fødevareminister.

Appél til minister

EU er kommet med sit endelige forslag til, hvordan den fælles landbrugspolitik skal se ud fra 2021, og i forslaget falder den direkte landbrugsstøtte til dansk landbrug med 3,9 procent.

Claudi Lassen rettede en kraftig appél til fødevare- og miljøminister Jakob Ellemann-Jensen omkring den fælles landbrugspolitik i EU – og om at budgetterne fastholdes og at der ikke sker en glidning.

- Ministeren har sagt om kommissionens udspil, at den fælles landbrugspolitik skal sikre en konkurrencedygtig landbrugssektor i EU. Den store eksport af europæiske fødevarer til verdensmarkedet skal fastholdet, og hensynet til miljøet skal fylde mere i EU´s landbrugspolitik, har ministeren sagt.

- Det er enormt vigtigt. Med en Trump i USA og med et stadig stærkere Kina må vi blot konstatere, at vi mere end nogensinde har behov for EU´s forhandlingspower.

En mere grøn linje

Der blev også henvist til ministerens udtalelser om, at EU´s landbrugspolitik skal være mere grøn, så vi får mere miljø for pengene, og her var Bent Claudi Lassen enig.

- Vi skal være bedre til at finde løsninger, der på samme tid gavner både landbrug og miljø. Vi er i Danmark i front både på miljøområdet og når det angår fødevaresikkerhed, og det kommer os til gode i forbindelse med afsætning af fødevarer.

- Ved at stramme EU-lovgivning, så alle lande i højere grad får samme krav på miljøområdet som Danmark, ja, så forbedrer vi danske landmænds konkurrenceevne. Men det kræver, at alle har de samme regler.

- Det er helt afgørende, at alle landmænd i EU skal arbejde under sammen regler og vilkår. Det har Ellemann sagt, og det skal han holdes fast på.

 - Det er afgørende vigtigt, at Jakob Ellemann-Jensen holder fast på elementerne om landbrugspolitikken, som er med til at sikre en konkurrencedygtig landbrugssektor i Danmark.

Lever af tilskud

Bent Claudi Lassen omtalte landbrugets produktion, eksportindtægter og de mange arbejdspladser, som landbruget skaber.

- Det kan vi være stolte af, men vi hører også om, at naturen er i krise, landbruget er i krise, klimaet er i krise og nogle påpeger, at der er forurening.

- Nogle mener, at der skal være mindre landbrugsaktivitet, ingen animalsk produktion, flere restriktioner og afviklingen af landbrugsstøtten. Og vi er som landmænd kede af at blive hængt ud som miljø- og klimasyndere, der bare lever af tilskud, når vi er det eksport land i verden, der producerer mest miljøvenligt med størst fødevaresikkerhed og med størst hensyn til dyrevelfærd.

Vil have samme betingelser

Landbruget vil hellere end gerne have højere markedspriser og mindre tilskud, sagde Bent Claudi Lassen.

-Alle landmænd i EU får tilskud, og vi får vores andel i Danmark. Dét, vi gerne vil have, er samme rammebetingelser. Vores produktion er mere konkurrencedygtig, mere klimavenlig og mere miljøvenlig end produktionen i de fleste andre, vi konkurrerer med.

-Jeg ønsker, at vi kan fasteholde et EU-budget med samme niveau som hidtil, og jeg er uenig med regeringen om at skære i budgettet.

- Og så forventer jeg, at vores nye minister ikke alene værdsætter miljøet, men også landmændene og fødevarevirksomheder, som passer på miljøet og sikre en stor del af det økonomiske grundlag for vores velfærdsstats.

 











- Togbroen over Vejle Fjord skal aflives hurtigt muligt, og vi gør, hvad vi kan – både lokalt og nationalt, lød det fra Troels Lund Poulsen, Kristian Pihl Lorentsen og Lene Tingleff på Venstres statusmøde om togbroen over Vejle Fjord.

Markerede modstand mod togbro

Daugård-borgere til statusmøde om togbro over Vejle Fjord

Modstanden mod en togbro over Vejle Fjord er intakt og blev slået fast med syvtommersøm, da der den 11. juni blev gjort status i sagen på et fyraftensmøde.

Mødet fandt sted i Ørum-Daugård Multicenter og var arrangeret af Venstre i Hedensted Kommune. Omkring 30 deltog, og der var indlæg af Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentsen, Venstres beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen samt Lene Tingleff, formand for teknisk udvalg i Hedensted Kommune.

 - Jeg håber, vi kan få en afslutning på det her inden udgangen af 2018 og senest efter Folketingsvalget næste år. Der er ingen gode argumenter for togbroen, og vi har i langt højere grad brug for investeringer i vejnettet i en tid, hvor vi holder i kø på E45. Folk i Daugård-området ved ikke, om de er købt eller solgt, og det er helt urimeligt, at de skal være stavnbundet på denne måde, sagde Troels Lund Poulsen om projektet, som blev vedtaget i 2014 af S, R, SF, DF og Enhedslisten.

Ingen penge til projektet

Kristian Pihl Lorentsen understregede, at projektet er totalt underfinansieret og dermed helt urealistisk og et ”fantasiprojekt”.

- Pengene er der ikke, men alligevel bliver det ikke taget af bordet. Vi fornemmer dog, at tiden arbejder for os, og vi oplever et stigende politisk pres for at sætte en stopper for projektet. Togfondens timemodel er udtryk for en centralistisk tankegang, som udelukkende vil komme folk i storbyerne til gode, lød det.

Kristian Pihl Lorentsen påpegede, at togbroen og timefonden på ingen måde er den rette måde at løse problemer med infrastruktur på og han sagde, at 90 procent af transporten foregår på asfalt. Han påpegede, at bilismen bliver mere og mere grøn og miljørigtig.

- Der er brug for investeringer i vejnettet, og vi er i gang med en ny stor investeringsplan med tyngde på vejene. Befolkningen fik at vide, at togfonden var en gave, men det var en snydepakke, for der er ikke penge til dens fulde gennemførelse.

Samlet byråd siger nej

Lene Tingleff fortalte om den lokale modstand, og omtalte bl.a. det høringssvar, som et samlet byråd i Hedensted i starten af 2017 indsendte i forbindelse med den offentlige VVM-redegørelse.

- Her fastslog vi, at en baneforbindelse over Vejle Fjord ikke er den rigtige måde til at sikre fremtidens infrastruktur på. Vi fastslog også, at fleksibilitet og rettidighed er langt mere afgørende end otte minutter, som en togbro vil nedsætte rejsetiden med.

- En togbro eller tunnelløsning vil få store konsekvenser for naturen og beboerne i området omkring fjorden og betyde markante gener for beboerne langs banen i Hedensted og Løsning.

- Borgerne i Hedensted Kommune får intet ud af dette projekt. De kan ikke komme på toget, de får øget larm og støj og de får spoleret naturen.

Vanvids-projekt

Hedensted Byråd peger ikke på én af de fire løsninger, der er beskrevet i VVM-redegørelsen.

- Vi siger nej til det hele. Et stort nej til dette vanvidsprojekt, der forhåbentlig aldrig vil se dagens lys, sagde Lene Tingleff.

I mødet deltog også Christoffer Aagaard Melson, formand for teknisk udvalg i Vejle Kommune. Han redegjorde for, hvordan man også i Vejle Kommune arbejder for at forhindre togbroen over Vejle Fjord.

De fremmødte havde mulighed for at stille spørgsmål, hvilket der var mange, der benyttede sig af.




VenstreNyt September 2017

Det nye Venstrenyt er udkommet.

Tryk på forsiden for at se PDF

Af: Jeppe Mouritsen, Pebringsvej 5, 8700 Horsens
Landmand og medlem af Hedensted Byråd, V

Lad mig bare erkende det med samme - jeg har aldrig været nogen stor fan af Danmarks Naturfredningsforening, men skulle der have været en lille grad af sympati for foreningen, er den dog på det seneste forsvundet helt.

For nylig havde DR Nyhederne fået øjnene op for Struers borgmester, Mads Jakobsens, frustration over de såkaldte eksperts vurdering af, hvilke kommuner i landet der har mest værdifuld natur. Præsident for DN, Ella Bisschop-Larsen, stod skævt grinende og prøvede forgæves at forsvare, at rapporten konkluderede at Høje Taastrup Kommune ligger i top med mest værdifuld natur, medens Struer Kommune med meget landbrug og kyststrækning har mindst! Struers borgmester var, lige som jeg, tydelig rystet over præsidentens holdning!

Dette viser med stor tydelighed seriøsiteten, eller den manglende seriøsitet i denne forening, der helt omkostningsfrit kan sige hvad den vil, med den åbenlyse dagsorden at være imod landbruget. I deres iver for at skade landbruget, glemmer de blot hvor vigtig netop landbrugserhvervet er, for de tyndt befolkede landdistrikter.

Når jeg færdes på mine marker i naturen og pløjer, harver og sår, leger harer, agerhøns og fasaner overalt på markerne. De har åbenbart forvildet sig ud fra naturen, og må nu nøjes med landskabet. For det er jo det, det handler om - definitionen på natur og landskab!

Hvis en landmand pløjer 40 cm for tæt på et § 3 område er DN der med bål og brand, men hvor er de i hele debatten om togbroen over Vejle Fjord? Man har i bogstaveligste forstand, ikke hørt et kvæk fra DN, på trods af at værdifuld fredet natur bliver ødelagt af enorme bygningsværker og højhastighedstog. Måske fordi DN's støtter og medlemmer for størstedelens vedkommende, stemmer på de partier der går ind for togfonden's muligheder for at spare hele 8 min! Dobbeltmoral, tja, jeg spørger bare!

Samtidig kan man opleve, at DN gør indsigelse imod fjernelsen og oprydningen af det nedbrændte Frakkegrav Badehotel ved Stouby, for at der i stedet kan opføres velbeliggende boliger! En brandtomt, får med DN's hjælp og accept, stadig lov at skæmme den flotte natur nord for Vejle Fjord!

Jeg tror vi alle på det seneste har oplevet, at ikke alle præsidenter taler med gennemtænkthed og fornuft, og jeg håber virkelig at DN's medlemmer kraftigt overvejer hvad deres medlemskontingent anvendes til!