Merete Skovgaard

5. oktober 2017

Merete Skovgaard

Sekretariats- og udviklingschef i Haderslev Kommune
Adresse: Båstrupvej, 57, Øster Snede,

               8722 Hedensted
Født: 25. august 1975




Kort om mig:

-          42 år og bosiddende i Øster Snede

-          Sekretariats- og udviklingschef i Haderslev Kommune      (siden august 2014)

Tidligere ansættelser:

  • Sekretariatsleder i Hedensted Kommune (2009-2014)
  • Udviklingskonsulent i Hedensted Kommune (2006-2009)
  • Juelsminde kommunes repræsentant i Sammenlægningssekretariatet for Hedensted, Tørring-Uldum og Juelsminde kommuner (2005-2006)
  • Direktionskonsulent i Juelsminde Kommune (2004-2005
  • Budget- og analysemedarbejder i personaleafdelingen på Kolding Sygehus (2001-2004)
  • Ungdomskommunaldirektør og projektleder i  Vejle Kommune (1998-2001)

Uddannet cand.scient.pol (Kandidat i Statskundskab) fra Århus Universitet. Efterfølgende suppleret med flere lederuddannelser.

Er aktiv i mit lokalområde blandt andet som medlem af skolebestyrelsen på Øster Snede skole (næstformand). Har tidligere været medlem af Øster Snede menighedsråd, herunder 8 år som formand. Bruger ellers min fritid på at følge mine børn i deres aktiviteter og til at dyrke lidt motion i Hedensted centret.

Gift med Jens, der er landmand. Sammen har vi 4 børn: Jakob på 16 år, Filip på 13 år, Laura på 11 år og Julie på 8 år.

 Stiller op fordi:

Jeg brænder for Hedensted kommune – området og menneskene – og har sammen med andre lyst til at skabe vækst og udvikling og gøre en positiv forskel for stedet her.

 Vil særligt arbejde for:

Kernevelfærden på områderne børn, unge, uddannelse og ældre. Jeg tror, vi kan gøre det endnu bedre ved mindre bureaukrati og kontrol og mere tillid, sund fornuft og ansvar til den enkelte medarbejder.

Sund økonomi i kommunen. Vi skal hele tiden have fokus på, om vi bruger pengene rigtigt, og som politikere skal vi have respekt for, at det er andres surt tjente skattekroner, vi forvalter.

Gode rammer for erhvervslivet. Det er de private initiativer, vi lever af som samfund. Så myndighedsbehandlingen skal ske med udgangspunkt i dialog, service og samarbejde.

Dialog og involvering på alle niveauer i forhold til udviklingen af vores kommune. Jeg tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab, og når vi løfter i flok. Jeg vil skabe rammer for, at alle, der vil, kan bidrage.


Kandidatpræsentation til opstillingsmøde i Øster Snede Venstrevælgerforening den 23/2 2017

Af: Merete Skovgård       den 23-02-s017

Jeg melder mig hermed som kandidat til byrådet i Hedensted og ønsker at stille op her i Øster Snede Venstrevælgerforening  - hvis I vil!

Jeg vil gerne forsøge at fortælle lidt om mig selv og mine bevæggrunde for at stille op. Det er såmænd rigtig vanskeligt, hvordan jeg skal præsentere mig lige netop for jer; mange af jer kender mig i forvejen og ved det meste. Men nu forsøger jeg – og så må I efterfølgende stille uddybende spørgsmål, hvis I tænker, der er noget, jeg er kommet for let hen over, eller som I gerne vil vide mere om.

Først noget af det formelle:

Jeg er 41 år gammel, født og opvokset i Båstrup, hvor jeg såmænd bor igen – efter at have været lidt rundt i verden. Jeg er gift med Jens, der er landmand og mor til fire børn: Jakob på 16, Filip på 13, Laura på 11 og Julie på 8 år. Jakob går i 10. klasse på Sydvestjyllands Efterskole, Filip går i 7. klasse på Bøgballe Friskole, mens Laura går i 5. og Julie i 1. klasse begge på Øster Snede skole.

Jeg har læst statskundskab på Århus Universitet og blev færdig som cand.scient.pol i 2001. Mens jeg læste, var jeg ansat i Vejle kommune som ungdomskommunaldirektør og blev efter færdig eksamen ansat på Kolding Sygehus som budget- og analysemedarbejder. Senere blev jeg ansat i Juelsminde kommune som direktions- og udviklingskonsulent og kom så i 2005 som Juelsminde kommunes repræsentant med i det, der hed Sammenlægningssekretariatet for de tre kommuner Juelsminde, Hedensted og Tørring-Uldum kommuner, da man på det tidspunkt havde besluttet en fusion af de tre kommuner til én. I 2006 blev jeg udviklingskonsulent i den nye Hedensted kommune, hvor jeg i 2009 blev leder af Fællessekretariatet, der var kommunens centrale ledelsessekretariat. Her var jeg ansat, indtil jeg i 2014 blev chef for Sekretariat og Udvikling i Haderslev Kommune. Sideløbende med mine ansættelser har jeg taget diverse lederuddannelser, herunder en diplomuddannelse, en coach uddannelse og et personligt udviklingsforløb på topledere på Harvard University. Mit livsforløb og karrierevalg tegner altså på mange måder til et fortsat karriere som leder i det offentlige. Hvilket jeg også indtil i efteråret var det, jeg havde forestillet mig, der skulle være min livsbane. Så meget, at jeg ikke engang var medlem af Venstre, - for det fandt jeg vanskeligt foreneligt med at være en embedsmand, der loyalt betjente og rådgav alle politikere uanset partifarve!

Helt ukendt eller uberørt af det politiske har jeg dog ikke været. Jeg er jo opvokset i et ret politisk hjem; min far var, som en del af jer ved, borgmester her i Hedensted kommune i 20 år og aktiv i lokalpolitik endnu længere. Så politik og lokalpolitisk engagement har ikke været ukendte størrelser for mig. Måske netop derfor har jeg også mange gange fået spørgsmålet om at stille op og engagere mig politisk, og jeg har været meget afklaret med, at det ikke var den verden, jeg skulle bevæge mig ind i, men at der i stedet var mange gode muligheder for at påvirke tingene og ja, forandre verden med en livsbane som embedsmand. I november måned blev jeg – igen – stillet spørgsmålet, om jeg ikke skulle stille op til kommunalvalget i november 2017. Lige præcis den dag lykkedes det ikke længere at sætte pladen på, om hvorfor jeg egnede mig bedre som embedsmand. Netop den dag kunne jeg mærke, at jeg havde lyst til at gå ind i politisk arbejde, og det har jeg haft lige siden. Siden da har der selvfølgelig været tanker, der skulle tænkes og afklaringer, jeg skulle have styr på med mig selv. Tingene blev lidt mere oplagte for mig, da jeg på et tidspunkt blev bekendt med, at Hans Jørgen Hansen desværre ikke genopstillede, for så gav det ligesom lidt mere mening, at jeg meldte mig på banen. Men jeg har selvfølgelig skullet overveje, og vi har skullet tale igennem derhjemme, hvordan tingene i en travl børnefamilie mon kan harmonere med at bruge mange timer om ugen på politik, ligesom jeg skulle have situationen snakket igennem med min arbejdsgiver, så der var forståelse for, at jeg nu bevæger mig ud af den partipolitiske neutralitet, og så der var en vis opbakning til, at jeg fremadrettet må forsømme nu og da i den sammenhæng. Og selvfølgelig kommer der både det ene og det andet bump på vejen. Men det må løses, som tingene opstår. Hvor der er en vilje, er der som bekendt en vej. – Viljen og lysten er i den grad til stede!

Jeg har lyst til – med et fortærsket udtryk – at gøre en forskel! Jeg brænder for at gøre noget, der gavner det her sted; lokalområdet Hedensted Kommune og at gøre det for og med de mennesker, som bor og lever deres liv her. Rigtig meget fungerer godt i dag i Hedensted kommune, og jeg kommer på ingen måde med revolutioner eller med ønsket om at lave alting om. Men jeg har lyst til at være med til at bestemme, lyst til at gøre noget godt for vores område og kommune og et ønske om at indtage en position, hvor jeg forventes at have holdninger og har lov til at bringe mine meninger og værdier i spil. Som embedsmand har jeg i højere grad haft opgaven med at omsætte de politiske beslutninger og få det til at virke, som andre har besluttet. Jeg har naturligvis ikke færdige meninger om alt,  - og det forbeholder jeg mig retten til ikke at have også fremover. Jeg ønsker ikke at blive sådan en meningsmaskine, som bare kan spytte en holdning ud til stort set hvad som helst. Men jeg skal selvfølgelig også frem mod valget i højere og højere grad udvikle mit særlige ståsted. Det vil jeg gøre ved at lytte, diskutere, få inputs i forhold til, hvor skoen trykker og om, hvad folk er optaget af, men også i respekt for, hvad jeg selv kan stå inde for, og hvilke områder, jeg særligt har kærlighed til. Jeg vil gøre det sammen med jer og med andre, som har lyst til at tale med mig, give mig inputs, med- og modspil.

Alligevel er der jo allerede nu områder, jeg er mere optaget af end andre. Det drejer sig i hvert fald om den helt klassiske kernevelfærd i forhold til børn, unge, uddannelse og ældre. I forhold til børn og unge, ja så ser jeg jo selv hver dag i min egen familie betydningen af gode skoler og uddannelser til de kommende generationer, - hvor ungerne bliver dygtige og fagligt stimulerede, men hvor de i lige så høj grad opnår dannelse, lyst og evne til at indgå i fællesskaber og bidrage til de sammenhænge, de bliver en del af. Børnene og de unge repræsenterer fremtiden, og derfor er det så vigtigt, hvordan vi får dem i gang med livet, - og så har uddannelse så central en rolle i forhold til at bryde den sociale arv. Det er også væsentligt for mig at få sagt, at jeg ikke mener, at ambitionen er, at alle skal blive akademikerer eller nødvendigvis tage lange, boglige uddannelser. Målet er, at det enkelte barn udfordres og bliver så dygtigt, som det kan – og det kan være på mange områder og inden for mange felter. Der er både brug for dygtige SOSU´er, håndværkere, lærere , akademikere og mange andre fag fremover. – Men uddannelse og dannelse er vigtigt for alle og for vore fællesskaber og samfund som helhed.

Kernevelfærden i forhold til de ældre er også vigtig for mig. Der er ingen tvivl om, at vi også på dette område i takt med, at der bliver flere og flere ældre, bliver nødt til at tænke anderledes i forhold til, hvordan vi har indrettet os tidligere – for at gøre de ældre mere selvhjulpne og give dem flere muligheder for at klare sig selv. – Men det er også væsentligt, at vi prioriterer omsorgen til de ældre, der har brug for hjælp. Det skal vi have råd til.

På alle de klassiske kerne velfærdsområder tror jeg, at en af nøglerne til, at vi fortsat har råd til velfærd er, at vi afskaffer al unødigt bureaukrati, kontrol og papirarbejde og giver den enkelte medarbejder størst mulig handlefrihed og ansvar. Det er ingen snuptagsløsning, og der er mange gode grunde til, at vi indfører kontrolprocedurer og dokumentationskrav i det offentlige. Blandt andet af hensyn til retssikkerheden og lighedskravet. Alligevel vil jeg som politiker gerne står ved, at jeg vil have mindre kontrol og mere tillid, for det er en væsentlig vej til, at vi også fremover kan have råd til velfærd i en ordentlig kvalitet. Og så er det centralt, hvis det også fremover skal være attraktivt for dygtige mennesker at være beskæftiget i den offentlige sektor og inden for omsorgs- og plejefagene.

”Styr på økonomien” burde det måske være unødvendigt at nævne som et vigtigt politisk mål. Alligevel siger jeg det: Det er vigtigt – og sund fornuft for mig, - at vi ikke bruger flere penge heller ikke i kommunen, end vi har. Det betyder jo, at vi heller ikke vil kunne få råd til alt det, vi godt kan tænke os, men at vi nogle gange i stedet må sige nej. Den prioriteringsopgave vil jeg også gerne tage på mig. For det er dyrt at være fattig – også hvis man er kommune. Og den situation vil jeg ikke være med til at bringe kommunen i igen.

Gode rammer for erhvervslivet er et tredje væsentligt sigtepunkt for mig. Det er de private initiativer, vi lever af – det er dem, der skaffer indtægter og arbejdspladser til kommunen. Så hvis en erhvervsmand kommer til kommunen med en god ide, så er det en væsentlig opgave for den kommunale medarbejder, at få tingene til at lykkes. Selvfølgelig sådan, at det både gøres lovligt og ordentligt – men som kommune er ambitionen at være myndighed med service-gen. Hedensted kommune har heldigvis gennem mange år været langt fremme på det område, men vi skal fortsat øve os og hjælpe hinanden med at holde fast i opgaven med at undgå, at myndighedskasketten skygger for den måde, vi møder erhvervslivet på, når de kommer til os og har brug for hjælp til at få gjort deres vækstinitiativer til virkelighed. I det hele taget er jeg optaget af, hvor meget vækst og udvikling, der kan skabes, hvis offentlige og private samarbejder og udnytter  forskellighederne frem for at bekrige hinanden. Det skal vi også fortsat gøre her – til gavn for Hedensted Kommune.

Endelig er det vigtigt for mig at lytte og involvere borgere og alle andre aktører, for at udvikle kommunen og drive den fremad. Som politikere og som kommune har vi ikke nødvendigvis alle svarene. Vi skal måske i højere grad være gode til at stille spørgsmål og give plads for andre bidrag – men selvfølgelig også i forståelse for, at det i sidste ende er os, der både har pligten, retten og mandatet til at konkludere på fællesskabets vegne. Men i takt med, at kommunerne er blevet større, tror jeg, at vi som lokalpolitikere har et endnu større ansvar for at møde borgerne på andre måder og tættere på – for af hensyn til lokaldemokratiet og opbakningen til det, er det bare vigtigt!

Dette er nogle af mine fokusområder og noget af det, jeg vil være optaget af, hvis jeg er så heldig at blive valgt. Det næste godt og vel halve år frem til valget, skal jeg jo blandt andet sammen med jer, arbejde mig mere ind i Venstres handleplan for de næste fire år og mine egne målsætninger for perioden. Men masser af valgløfter hører I mig nok ikke komme med – hverken nu eller senere. Det, jeg kan love, er, at jeg vil lytte, sige min mening og gøre mit bedste.


Sankt Hans tale i Gl. Sole Borgerforening, 2017.

Af: Merete Skovgård       den 26-06-2017

Tak for invitationen til at være sammen med jer i Gl. Sole i aften og til at holde båltale. Jeg indrømmer gerne, at jeg har tænkt en del over, hvad jeg skal sige i aften. Hvad skal sådan en båltale indeholde? Noget om hekse og trolde, noget om ild, noget om Johannes Døberen – som har lagt navn til den her aften? Det kan være lidt svært at gennemskue, hvor fokus skal være, og hvad det egentlig er, vi fejrer i aften! For hvordan harmonerer den gamle hedenske solhvervsfest med den kristne titel, som festen har fået? Julen har kirken og kristendommen fået gjort ret kristen, selvom den også oprindeligt er en hedensk vintersolhvervsfest. Men Skt. Hans forbliver et sammensurium af hedenske, kristne og folkelige traditioner. Men alligevel: Leder man efter fællesnævneren i denne sammenkogte sommerfest, så er den faktisk ganske entydig. Skt. Hans fortaber sig ikke kun i overtro fra fortiden med hekseafbrændinger og den slags. Skt. Hans har et budskab, som er ligeså vedkommende for os, som det var for vores fjerne forfædre.

For hvad er det i grunden der gør at vi har lyst til at samles omkring bålet? Hvad er det for nogle urdrifter der får os alle til at stimle sammen her år efter år? Hvorfor sidder vi ikke bare hjemme med hver vores lille flamme?

Er det mon den kulinariske oplevelse af lunkne håndbajere og brændt snobrød? Eller er det lugten af røg der hænger i tøjet når vi kommer hjem? Nej, det er fællesskabet og samværet og ønsket om at dele gode oplevelser, der trækker.

Vi er her ikke for at slås, så splid eller udelukke nogen. Vi er her ikke fordi vi har nok i os selv og hellere vil mele vores eget snobrød. Vi er her ikke for at brænde hekse eller andre, som vi opfatter som fremmede.

Vi samles heller ikke for at gøre oprør mod statsmagten, som det sker med jævne mellemrum rundt omkring i verden. Vi lever i et fredeligt land. Ganske vist er der skandaler i SKAT, nye, overraskende alliancer mellem partierne og masser af politiske hundeslagsmål – men vi har sammen skabt et land hvor demokratiet virker, hvor folk kan komme til orde, og hvor vi som regel kan håndtere de konflikter der opstår, med fredelige midler.

Så hvorfor er vi her??

Vi er her fordi vi har brug for at være tæt på hinanden.

Vi er her fordi vi vil hinanden, vi vil fællesskabet, nærheden, venskabet, kærligheden, omsorgen og varmen.

Vi er her fordi vi ved at det ikke er nok at sidde bag computeren og møde hinanden på Facebook.

Vi er her fordi vi ved at en sms fra en iPhone selv med hjerte og smiley er en sølle erstatning for et kærligt kram og et varmt smil.

Vi er her fordi virkeligheden af kød og blod stadig er større end den digitale fantasi.

Vi er her fordi vi ved at vi kan løse problemerne sammen. Sammen er vi stærke.

For Skt. Hans handler om fællesskab. Det er fællesskabet, der har gjort, at danskerne siden Odin og Thors dage, har samlet sig på højdepunkter i landskabet og tændt glædesblus for at fejre lyset og de lange dage. Det var ikke bare hver enkelt by, der samlede sig i fællesskab, men man tændte bål, sådan at nabobyen også kunne se det, og sådan, at man også kunne se deres, for den her fest var man sammen med de andre bysamfund om.

Hedensted Kommune – en demensvenlig kommune

Af: Merete Skovgård       

Den 23. september var der International Alzheimerdag eller Huskedag. Dagen, hvor vi husker dem, der glemmer. Ikke fordi de er glemsomme, men fordi de har Alzheimers sygdom eller anden alvorlig demenssygdom.

Der er grund til at sætte fokus på demens. Ifølge Alzheimerforeningen er der i Danmark over 80.000 mennesker med en demenssygdom,  og  hver 3. time dør en dansker af en demenssygdom. Sygdommen kaldes  ”de pårørendes sygdom”, ikke for at undervurdere den dementes  lidelser, men fordi den  rammer hele familien. I Danmark lever 400.000 med en demenspatient i familien.

Det skønnes, at et langt højere antal lider af en demenssygdom end dem, der i dag er diagnosticeret, ligesom antallet forventeligt stiger i de kommende år, fordi der bliver flere ældre.  I Hedensted Kommune er der gode tilbud og veluddannet personale på området. I Venstre ønsker vi dog at gøre endnu mere for demente og pårørende. En af vore mærkesager er at etablere et demenscenter med stærk faglighed og gode indsatser. Opgaven kan imidlertid ikke løses af det offentlige alene. Hele samfundet skal inddrages. En demensvenlig kommune er bl.a. tidlig opsporing, stærkt samarbejde omkring udredning, hjemlige plejehjem og fleksible boformer, sikre gåture, imødekommende lokalsamfund og plejepersonale med overskud og kompetencer.

Hedensted kommune skal være en kommune, hvor man som borger, pårørende og personale aldrig er alene med demens! Det skal vi hjælpe hinanden med. En by der tager sig godt af borgere med demens, tager sig godt til af andre svage grupper – og er i det hele taget er en god by for os alle.


"send flere penge" er ikke ansvarlig velfærdspolitik

Læsebrev af Merete Skovgård den 18-05-2017

”Et samfund skal måles på, hvordan det behandler de svageste” , sådan har den engelske socialforsker Peter Townsend frit oversat udtrykt det. Jeg er helt enig. Derfor glæder jeg mig over, at vi i Hedensted Kommune tager os godt af de mennesker, der ikke kan klare sig selv. Det ses blandt andet ved, at vi bruger mange penge på velfærd. På ældreområdet ligger Hedensted Kommune eksempelvis i top blandt sammenlignelige kommuner i forhold til, hvor stor en andel af ældre, der modtager hjemmehjælp, ligesom vi er i top, hvad angår antallet af visiterede hjemmehjælpstimer pr. modtager.

Det kan vi gøre, fordi der nu er styr på økonomien.  Sådan ønsker jeg, at det fortsat skal være i Hedensted kommune! Vi skal afsætte midler til de medborgere, der ikke kan klare sig selv, men det har vi kun mulighed for, hvis der også er penge i kassen. Derfor skal det lange, seje træk med at vende og dreje områderne for at se, om pengene bruges rigtigt og effektivt fortsætte. Kasper Glyngø, socialdemokraternes spidskandidat, vil efter sine 1. maj udtalelser at dømme imidlertid en anden vej. Der er sparet nok på velfærden, udtaler han, og derfor skal der afsættes flere penge til velfærd. Om han mener det helt seriøst, kan man dog blive i tvivl om. De ekstra midler skal nemlig hentes ved at afskaffe den gratis byggesagsbehandling i Hedensted Kommune. For Hedensted kommunes vedkommende drejer det sig om en indtægt på ca. 2 mio kr. årligt. Det er begrænset, hvor meget ekstra velfærd, man får for et beløb i den størrelsesorden. Så realismen i finansieringsforslaget er det lidt svært at få øje på. Jeg bliver dog generelt set bekymret for Kasper Glyngøs tilgang ”Send flere penge”. Undskyld banalitetsniveauet; men pengene kan kun bruges én gang. Hvis kassebeholdningen bliver brugt op af politikere, som ikke tør stå ved deres ansvar for at prioritere, så vil der ret hurtigt mangle midler til dem, der virkelig har behov for det. ”Send flere penge” tilgangen svarer til at tisse i bukserne; det varmer kun dejligt i kort tid…

Penge er ikke alt. Men en ansvarlig social- og velfærdspolitik er også at have styr på økonomien og turde prioritere. Kun med penge i kassen er der råd til at gøre løfter og gode hensigter til virkelighed.


Hvad vil du egentlig arbejde for, hvis du bliver valgt?

Læserbrev af Merete Skovgård den 19-03-2017

Som kandidat til Hedensted Byråd, bliver jeg spurgt, hvad jeg  vil arbejde for. Der bliver skabt mange resultater i Hedensted kommune i dag, så revolutioner gør jeg mig ingen illusioner om at skabe. Alligevel er der selvfølgelig områder, som jeg er særligt optaget af.

Ingen (eller meget få!) mennesker drømmer om at få en offentlig ydelse; de fleste ønsker faktisk at klare sig selv. Det skal vi som kommune ikke hindre dem i, ligesom vi ikke skal ”aflære” nogen den sunde, naturlige evne til at klare sig selv.

Der er dog tidspunkter i et menneskeliv, hvor vi møder ”kommunen” og stifter bekendtskab med kommunale tilbud. Centralt for et menneskes videre færd er starten på livet. Det vigtigste foregår  i familien, men kvalitet i dagtilbud og skoler også afgørende i den sammenhæng.

I den anden ende af tilværelsen oplever en del borgere ligeledes, at de har brug for hjælp. Borgerne skal  understøttes i at klare sig selv  - mest muligt og længst muligt. Men en stor del af os bliver ældre og får på et tidspunkt brug for pleje og omsorg. Det er et område, vi skal prioritere, men også en udfordring  i forhold til økonomi og personale. Vejen frem er ikke enkel. Den handler om at skabe et system med færre regler, bureaukrati og kontrol og mere tillid, sund fornuft og ansvar til den enkelte medarbejder. Det har vi sagt i mange år; det interessante er at lykkes med at virkeliggøre det. Her spiller god ledelse en rolle, men som politikere kan vi også gøre en forskel: Ved vedholdende insisteren på mennesker frem for systemer, ved bevidst prioritering af ressourcer, som borgerne får gavn af, og ved vilje til at stå på mål for fejl frem  for at reagere med mere kontrol og flere regler. Hvis vi fortsat skal have held til at tiltrække dygtige og ansvarsfulde medarbejdere på området, bliver vi nødt til at møde dem med tillid og med mulighed for at gøre en forskel for og sammen med borgerne.

Forud for et valg er det nemt at udstede løfter. Jeg ønsker ikke at udstede flere løfter, end jeg tror, jeg kan indfri. Pengene skal komme et sted fra, og vi har ikke ubegrænsede midler. Som politiker skal jeg også kunne sige ”nej” og kunne prioritere mellem de mange muligheder for at gøre godt. Det er ikke ansvarligt at bruge flere penge, end vi har. Den handlefrihed og det råderum, som en solid kassebeholdning indebærer, skal vi ikke sætte over styr.

Vigtigt for fortsat at have penge til fælles velfærd er også fokus på bosætning og  erhvervsvenlighed. Velfærden er afhængig af, at det i vores område er muligt at realisere en god idé og af, at der i den private sektor skabes arbejdspladser og vækst. Den tilgang skal gennemsyre embedsmænd og politikere i mødet med borgere og erhvervsdrivende. Ved åbenhed, ordentlighed, flid og samarbejde kan vi bringe vores dejlige kommune endnu længere!