Bent Poulsen

8. november 2017

Bent Poulsen

Fagkonsulent hos SKAT
Adresse: Møllevænget 27, Lindved,

               7100 Vejle

Født: 17. april 1955


Jeg er 62 år og gift med Inge. Vi har 2 voksne børn. Jeg er uddannet skatterevisor, og arbejder som fagkonsulent ved SKAT i Horsens, hvor jeg primært beskæftiger mig med rekonstruktion af virksomheder samt kreditordninger.

Jeg har været medlem af 4 byrådssamlinger og har stadig gnisten til at ville være med til at udvikle vor kommune.

Jeg er i det nuværende byråd medlem af Udvalget for Social Omsorg og Økonomiudvalget. Jeg har tidligere været medlem af Læring og Udvalget for Teknik og Miljø.

Hedensted Kommune har haft en god udvikling og vist fremgang på flere områder de seneste år. Med en bred erfaring (fra diverse udvalg) og sund fornuft vil jer arbejde for de kommunale løsninger, som både fastholder en sund økonomi og samtidig visionært udvikler kommunen. Den skal kendes på at være et godt sted af bo for børn, unge, voksne og ældre. Kan vi tiltrække flere borgere og virksomheder, bliver der et bedre grundlag for at levere mere velfærd og udvikling i lokalområderne.

Derudover er jeg optaget af retfærdighed. Jeg vil være med til at sikre, at vor kommunes borgere oplever god service. Jeg vil samtidig arbejde for at skabe mere retfærdighed i det økonomiske Danmark.

Mennesker, der har behov for hjælp og støtte, skal behandles med respekt og værdighed. Samtidig skal vi udvikle og have øje for de ressourcer, som den enkelte besidder. En stemme på mig er også en stemme på en person med en ”med-menneskelig” tilgang til politik.

Tør du stemme på en politiker, der tør sige til og fra?